Biblioteket har en bestand på 10.000 bøger, rapporter og bachelorprojekter, 100 tidsskriftabonnementer, 450 video/dvd, 100 cd/cd-rom, 5 daglige aviser (Information, JyllandsPosten, Politiken, Morsø Folkeblad og Thisted Dagblad) og adgang til danske og udenlandske databaser.
Materialerne består alene af faglitteratur og omhandler især fagområderne: sygepleje, sundhed, pædagogik, psykologi, sociologi og etik.
Biblioteket er indrettet med 30 studiepladser og pc'ere. Her kan du arbejde alene eller i gruppe.
Bibliotekaren vejleder dig gerne i at anvende biblioteket, søge efter information og litteratur i biblioteksbasen og databaserne, når du har behov for det.
Som studerende kan du bestille tid hos bibliotekaren, hvor vi i fællesskab sætter særlig fokus på dit projekt med specifik søgevejledning og lign.
Uddannelsesinstitutionerne vægter meget at understøtte de studerendes informationskompetencer. Bibliotekaren afholder ved studiets start og undervejs i studieforløbet kurser i biblioteksorientering, informations- og litteratursøgning i egen biblioteksbase, i bibliografiske og fuldtekst databaser og i internettet.
Biblioteket vil gerne imødekomme jeres behov. Henvend jer gerne med ris & ros, forslag til indkøb af nye bøger m.m., idéer til aktiviteter eller andet biblioteket